Om Word Specialisten
En konsulentvirksomhed med et hjerte for kunderne og for Office pakken
Word Specialisten er en konsulentvirksomhed, som tilbyder professionelle og skræddersyede Microsoft Office løsninger, med Word skabeloner (templates), Word add-ins (tilføjelsesprogrammer) samt andre Word relaterede løsninger som kerneområde. Herudover leverer jeg også skabeloner til PowerPoint, Excel og Publisher og f.eks. signaturløsninger til Outlook, løsninger med integration til SharePoint og CRM systemer m.m.
Bag Word Specialisten
Alle, der bruger penge på en IT-løsning, fortjener at få den bedste løsning og den bedste service – og det får de hos Word Specialisten.
Mit navn er Helle Møller Nielsen, og jeg stiftede virksomheden Word Specialisten i 2005, efter mere end 12 års ansættelse som Microsoft udvikler og underviser i IT undervisnings- og udviklingsvirksomheder.
Jeg brænder for Word og Word programmering, som er min absolutte kernekompetence. Jeg har dog gennem de sidste mange år også kastet min entusiasme over især PowerPoint, men også Excel og Outlook, så jeg i dag favner at kunne levere professionelle løsninger til hele Office pakken.
Jeg lægger stor vægt på at kunne yde alle mine kunder den allerbedste service, hvilket jeg synes enhver kunde, der bruger penge på en IT-løsning, fortjener.
Jeg betragter det som et håndværk at skabe individuelle kvalitetsskabeloner og Office løsninger, med stor brugervenlighed i højsædet, derfor får du ingen hurtige samlebåndsløsninger hos mig. Det er meget vigtigt for mig at have en god og tæt relation til mine kunder, samt at yde kompetent og professionel rådgivning og konsulentbistand inden for mine felter.
Mød Peter – din ekspert i avancerede Office-løsninger
Pr. 1. februar 2024 har jeg ansat Peter Amundsen, tidligere indehaver af virksomheden PIVOT data.
Peter har stor ekspertise i udvikling af løsninger indenfor Microsoft Office, herunder især Excel, og Project m.m., specielt med fokus på løsninger hvor flere af produkterne arbejder sammen, eller benytter data i databaser eller information fra netværket (AD).
Peter har også erfaring i projektplanlægning og projektledelse. I det hele taget har Peter en stor og bred viden indenfor mange IT-områder grundet sin store erfaring og mangeårige virke indenfor branchen. Denne erfaring deler han også gerne ud af i form af procesorienteret undervisning.
Sammen ser vi frem til at servicere Word Specialistens kunder med et bredt udvalg af løsninger og rådgivning.
Word Specialisten har et kræsent øje for de grafiske detaljer
Jeg trådte mine barnesko som elev i en grafisk virksomhed, og kombinationen af det grafiske øje og mange års erfaring som certificeret Microsoft Office udvikler giver mig de bedste forudsætninger for at omsætte designmanualer til funktionelle og professionelle IT-løsninger, hvor der bliver kælet for de grafiske detaljer.
Hvis du står med en grafisk manual / designguide i hånden og spekulerer på, hvordan du får den omdannet til noget, du kan installere på din PC, så alt kommer til at se præcist ud som i designmanualen – så er det noget som jeg kan hjælpe dig med.
Hos Word Specialisten hænger kvalitet, pålidelighed, ansvarlighed og service sammen, så du kan naturligvis forvente og se frem til et samarbejde på højt niveau på alle disse områder. Jeg sætter en ære i at gøre mine kunder glade og tilfredse og levere løsninger, som udover at være en fryd for øjet bidrager til at give kunderne arbejdsglæde og effektivitet.
Se også Word Specialistens referencer og projektpræsentationer, eller kontakt Word Specialisten, hvis du vil have en uforpligtende snak om den løsning, der er den rette for din virksomhed.
“Jeg har kendt Helle siden 2000, hvor vores veje mødtes i firmaet Grafisoft, hvor vi begge underviste og udviklede i Microsoft Office. Vi fortsatte som kolleger i Grafisoft og Aware flere år herefter, og siden løste Helle opgaver for Radiometer Medical, som jeg var ansat hos, inden jeg blev selvstændig i eget firma, og vi herefter blev samarbejdspartnere i hvert vores firma.
Helle er af en uddøende race, hvor faglig stolthed er i højsædet, og hvor kundens daglige oplevelse af det leverede er den bedste anbefaling. Helle besidder også en høj grad af æstetisk sans, som i kombination med den optimale funktionalitet tilfører hendes løsninger en ekstra dimension. Jeg kender ikke andre, der kan kombinere det æstetiske og det løsningsorienterede på en måde, som Helle kan.
Når man lader øjet glide ned over Word Specialistens referenceliste, er det nogle af dansk erhvervslivs “tunge drenge” der er skrevet på denne liste, og det er ikke uden grund. De løsninger, de har modtaget gennem årene, er ikke kun simple skabeloner til Microsoft Word, Excel og PowerPoint, men også deciderede helhedsløsninger der kan benyttes i alle lande og på alle sprog. En stor del af Helles kunder har hun haft fra før år 2000, hvor jeg mødte Helle første gang – dette vidner om at den leverede vare er i orden.
En anden vigtig egenskab, som Helle besidder, er erkendelse af hvor langt egne evner rækker. Helle er derfor ikke sen til at inddrage nogle af branchens andre specialister, hvis “den rigtige løsning” rækker uden for Helles kompetenceområde – dette for at kunden altid får den bedste oplevelse i den daglige brug.
Pr. 1. februar 2024 valgte jeg at nedlægge min egen virksomhed og blive ansat hos Word Specialisten – og glæder mig nu over at være en fast del af Word Specialisten.”
Kontakt
Kontakt mig for en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig eller din virksomhed
Word Specialisten v/Helle Nielsen
Himmelev Skovvej 87
4000 Roskilde
Ring: +45 22 22 35 12
Skriv: info@wordspecialisten.dk
Persondatapolitik

kontaktformular på hjemmesiden
E-mail: info@wordspecialisten.dk
Telefon: +45 22 22 35 12
Persondatapolitik