Office ydelser
Hvad kan Word Specialisten hjælpe din virksomhed med?
Nedenfor kan du se de områder, som Word Specialisten kan hjælpe dig og din virksomhed med.

Word skabeloner
Word Specialistens kerneområde er udvikling af Word skabeloner og add-ins, samt andre former for Word relaterede løsninger og værktøjer, herunder integration til Excel og PowerPoint m.m.
Hos Word Specialisten får du professionelle Word løsninger, der er skræddersyet til din virksomheds behov – uanset om det er behov for styring af dokumentlayout, funktionalitet og/eller automatisering af komplekse arbejdsgange.

Powerpoint skabeloner
Word Specialisten kan hjælpe dig med klassiske præsentationsskabeloner, hvor der er fokus på layout og funktionalitet. I præsentationsskabeloner er det utrolig vigtigt, at skabelonens slidemasters udfærdiges helt korrekt, så præsentationen bliver nem og intuitiv at arbejde i.
Hvis du har brug for hjælp til andre PowerPoint opgaver end lige klassiske præsentationskabeloner, så kan du naturligvis også få det.
Endvidere kan Word Specialisten hjælpe dig med PowerPoint add-ins, der implementerer funktionalitet i PowerPoint på tværs af skabeloner. Det kan fx være, at du har brug for hurtigt og nemt at skifte mellem forskellige stavekontrolsprog i en præsentation, eller vil have mulighed for at skifte layout, logo, farver osv. i bestemte præsentationer, vil eksportere/importere indhold (fx diagrammer) til/fra øvrige Office-applikationer m.m.

Excel skabeloner
Word Specialisten kan hjælpe dig med flere forskellige typer Excel løsninger.
Måske har du brug for en løsning til oprettelse af diagrammer i Excel, der sikrer at disse oprettes med ensartet layout og indhold, herunder seriefarver og øvrigt farvebrug, fontbrug, placering af aksetitler, forklaringsnøgler osv. Fx med henblik på integration til en rapportskabelon i Word.
Måske har du brug for let at kunne administrere forskellige former for data, som skal kunne eksporteres til/hentes automatisk fra en Word løsning.
Med fx add-ins er det muligt at styre, at bestemte Office themes (farveskemaer og fontskemaer loades ved start af Excel – eller hvad din virksomhed nu lige har brug for at gøre i Excel, som ikke er almindelig standard.
Og måske du blot har brug for en helt almindelig Excel-skabelon til fx produktspecifikationer, prislister, tegningslister, fakturaer, rejseafregninger, ferieplanlægning osv.

Outlook løsninger
Outlook skabeloner og standardindhold til e-mails
Word Specialisten kan hjælpe dig med løsninger til Outlook, hvis du fx ønsker at sende nyhedsbreve, julekort, kampagne-mails etc. som en e-mail (som integeret del af e-mailen, ikke vedhæftet fil). Dette stiller en række krav til opsætningen af indhold til e-mails, for at sikre at det holder rammerne og forbliver læseligt i e-mail-kontekst.
Løsningerne kan laves enten som deciderede e-mail skabeloner, eller som Word-løsninger, hvor indholdet opsættes i Word, og herefter copy/pastes til e-mailens bodytext område.
Autosignaturer
Microsoft har ændret måden hvorpå autosignaturer lagres og anvendes. Det er ikke længere muligt at distribuere signaturer til medarbejdere i en organisation på samme nemme og tilgængelig måde som tidligere.
Men hvis du har brug for hjælp og/eller vejledning til den grundlæggende opsætning af en signaturfil, kan jeg fortsat være behjælpelig med det. Signatur-filer leveres som et Word-dokument, som organisationen så kan anvende som udgangspunkt for oprettelse og distribution af den endelige signatur.

PDF løsninger
PDF tilgængelighed
Word Specialisten kan hjælpe dig med at optimere tilgængeligheden i dine dokumenter/pdf’er. PDF-tilgængelighed er meget komplekst, men man kan heldigvis komme et langt stykke af vejen ved at bruge de korrekte funktioner i et Word dokument, og bruge dette dokument som basis for PDF’en. Derfor starter opgaven ofte som minimum med en Word skabelon, udviklet af Word Specialisten specielt til dette formål.
PDF formularer
Har du brug for hjælp til udvikling eller vedligehold af en klassisk PDF formular, kan Word Specialisten hjælpe dig med dette.

Tekstbehandlingsopgaver
Hvis du har brug for assistance til større tekstbehandlingsopgaver, som f.eks. opsætning af årsrapporter, personalehåndbøger, brugervejledninger, er jeg den rette person for opgaven.
Jeg har en baggrund som direktionssekretær, er rap på fingrene ved tastaturet, og har et skarpt øje for tegnsætning, formulering og korrekturlæsning.

Undervisning og workshops
Undervisning og workshops tilbydes i mindre målestok til eksisterende skabelonkunder hos Word Specialisten, som ønsker hjælp til brugen af leverede skabelonløsninger. Undervisningen foregår enten online eller fysisk hos kunden, og med maks. 6 deltagere pr. hold.
Hvis din virksomhed har brug for undervisning i en større skala, dvs. mange personer der skal igennem et generelt kursusforløb i Office programmerne, kan jeg fx anbefale virksomheden GoLearn.dk, som jeg tidligere har samarbejdet med omkring online undervisning i Word.

Et kristisk øje på layout og indhold
Kontakt Word Specialisten hvis du har brug for friske øjne til at se på opsætningen af dine dokumenter.
Som ophavsmand til bl.a. en omfattende række af kursusmaterialer og på baggrund af et mangeårigt samarbejde med grafiske designere, og mit eget grafisk trænede øje, kan jeg sparre med dig omkring mindre layoutforbedringer, øget læsbarhed, forslag til valg af skrifttyper, forslag til tabelopsætninger/layout etc.
Jeg er ikke grafisk designer, og påtager mig ikke designopgaver. Hvis du har brug for et decideret nyt grafisk udtryk i dine dokumenter og PowerPoint præsentationer, valg af nye corporate farver etc., skal du kontakte en dygtig grafisk designer, der er specialist i netop dette (jeg hjælper gerne med anbefalinger gennem mit netværk). Og så kan du vende tilbage til mig, når det nye layout er beskrevet i designmanualen, og skal implementeres i dine Office-skabeloner.
Kontakt
Kontakt mig for en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig eller din virksomhed
Word Specialisten v/Helle Nielsen
Himmelev Skovvej 87
4000 Roskilde
Ring: +45 22 22 35 12
Skriv: info@wordspecialisten.dk
Persondatapolitik

kontaktformular på hjemmesiden
E-mail: info@wordspecialisten.dk
Telefon: +45 22 22 35 12
Persondatapolitik