Kundeudtalelser om Word Specialisten


Novo A/S udtaler om deres Word skabeloner

“Vi har i flere år benyttet os af Word Specialisten v/Helle Nielsen i forbindelse med levering af forskellige løsninger i Word. Vi har altid været fuldt ud tilfredse med kvalitet, service og tidspunkt for færdiggørelse. Ændringer bliver håndteret med et smil og stor imødekommenhed.”

Novo A/S – Dorrit Ryd, IT-ansvarlig

 

Novo Nordisk A/S udtaler om deres Word skabeloner

“Word Specialisten har igennem flere år leveret Word skabeloner til at hjælpe os med komplekse opgaver. Udviklingen af disse er foregået i et tæt samarbejde, hvor Helle Nielsen har sat sig grundigt ind i vores behov og derudfra har foreslået mulige løsninger. Det er foregået med med stor kreativitet og teknisk indsigt. Vi har været forbløffede over, hvor meget der kan løses med Word skabeloner. Uden disse ville vi have haft behov for langt dyrere programmer. Vi har oplevet en uovertruffen service og kundeorientering fra Word Specialisten, som altid har overholdt pris- og tidsestimater, og som har været meget fleksibel når vores behov ændrede sig eller nye muligheder dukkede op.”

Novo Nordisk A/S – Anders Bressendorff, Senior Facilitator, Business Assurance

 

Tryg udtaler om deres Word skabeloner

“Vi har gennem flere år haft et positivt samarbejde med Word Specialisten/Helle Nielsen. Helle har både leveret nøglefærdige løsninger og fungeret som konsulent og sparringspartner i forbindelse med vores egne udviklingsopgaver. Derudover har Helle også arrangeret kurser for os i Word og VBA udvikling. Helle har i alle sammenhænge leveret ydelser af høj kvalitet og fremvist stor viden og erfaring inden for sit fagområde.”

Tryg – Proces & IT – Per E. Jørgensen, udviklingskonsulent

 

Moe & Brødsgaard (MOE) udtaler om deres Word skabeloner

“Vi har styr på vores Word dokumenter. Som en professionel virksomhed med mere en 350 ansatte, er det meget vigtigt for os, at rapporter, breve, notater og andet skriftligt materiale altid har samme høje kvalitet, når det sendes ud af huset. Siden 2006 har Moe & Brødsgaard samarbejdet med Word Specialisten. Det har bragt orden i vores skabeloner, så vi i dag har et stort udvalg af skabeloner, der bare virker.

Igennem alle årene har jeg oplevet meget professionel sparring om, hvordan vi bedst muligt kan udforme de forskellige skabeloner. Der er altid levering til tiden, og så med et smil.”

Moe & Brødsgaard A/S – Morten Andersson, Miljø- og udviklingschef

 

KREVI (KORA) udtaler om deres Word rapportskabelon

“KREVI havde med sin nye designjustering i foråret 2010 brug for en ny rapportskabelon, hvor vores nye udfordrende grafik kunne spille sammen med teknikken i en skabelon. Vi havde tidligere haft et meget frugtbart samarbejde med Word Specialisten, og vi var ikke i tvivl om at spørge Helle igen. Opgaven var ikke nem, men Helle gik i gang med udfordringerne, og resultatet blev en meget brugervenlig skabelon. Helle er meget opmærksom på kundens ønsker og behov og er rigtig skarp til at få kommunikeret til kunden, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan. Derfor føler vi os i meget trygge og professionelle hænder, når vi kontakter Word Specialisten med en opgave.”

KREVI, Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut – Karen Thulesen, Administrator

 

PIVOT Data udtaler om Word Specialisten

“Jeg har kendt Helle siden 2000, hvor vores veje mødtes i firmaet Grafisoft, hvor vi begge underviste og udviklede i Microsoft Office. Vi fortsatte som kolleger i Grafisoft og Aware flere år herefter, og siden løste Helle opgaver for Radiometer Medical, som jeg var ansat hos, inden jeg blev selvstændig i eget firma, og vi herefter blev samarbejdspartnere i hvert vores firma.

Helle er af en uddøende race, hvor faglig stolthed er i højsædet, og hvor kundens daglige oplevelse af det leverede er den bedste anbefaling. Helle besidder også en høj grad af æstetisk sans, som gør at de løsninger Helle afleverer ofte er “lidt lækre”, som hun selv beskriver det.

Når man lader øjet glide ned over Word Specialistens referenceliste, er det nogle af dansk erhvervslivs “tunge drenge” der er skrevet på denne liste, og det er ikke uden grund. De løsninger, de har modtaget, er ikke kun simple skabeloner til Microsoft Word, men også deciderede løsninger der kan benyttes i alle lande og på alle sprog. En meget stor del af Helles kunder har hun haft fra før år 2000, hvor jeg mødte Helle første gang. Dette viser at den leverede vare er i orden.

En anden vigtig egenskab, som Helle besidder, er erkendelse af hvor langt egne evner rækker. Helle er derfor ikke sen til at inddrage nogle af branchens andre specialister, hvis “den rigtige løsning” rækker uden for Helles kompetenceområde – dette for at kunden får den bedste oplevelse i den daglige brug.

Jeg kan kun anbefale Helle og Word Specialisten. Jeg kender ikke andre, der kan kombinere det æstetiske og det løsningsorienterede på en måde, som Helle kan.”

Peter Amundsen, tidligere ansat hos Radiometer Medical ApS, nu indehaver af PIVOT Data