Om Word Specialisten

En konsulentvirksomhed med et hjerte for kunderne og for Office pakken

Word Specialisten er en konsulentvirksomhed, som tilbyder professionelle og skræddersyede Microsoft Office løsninger, med Word skabeloner (templates), Word add-ins (tilføjelsesprogrammer) samt andre Word relaterede løsninger som kerneområde. Herudover leverer jeg også skabeloner til PowerPoint, Excel og Publisher og f.eks. signaturløsninger til Outlook, løsninger med integration til SharePoint og CRM systemer m.m.

Bag Word Specialisten.

Alle, der bruger penge på en IT-løsning, fortjener at få den bedste løsning og den bedste service – og det får de hos Word Specialisten.

Mit navn er Helle Møller Nielsen, og jeg stiftede virksomheden Word Specialisten i 2005, efter mere end 12 års ansættelse som Microsoft udvikler og underviser i IT undervisnings- og udviklings­virksom­heder.

Jeg brænder for Word og Word programmering, som er min absolutte kernekompetence. Jeg har dog gennem de sidste mange år også kastet min entusiasme over især PowerPoint, men også Excel og Outlook, så jeg i dag favner at kunne levere professionelle løsninger til hele Office pakken.

Jeg lægger stor vægt på at kunne yde alle mine kunder den allerbedste service, hvilket jeg synes enhver kunde, der bruger penge på en IT-løsning, fortjener.

Jeg betragter det som et håndværk at skabe individuelle kvalitets­skabeloner og Office løsninger, med stor brugervenlighed i højsædet, derfor får du ingen hurtige samlebåndsløsninger hos mig.  Det er meget vigtigt for mig at have en god og tæt relation til mine kunder, samt at yde kompetent og professionel rådgivning og konsulentbistand inden for mine felter.

Helle. Ejer af Wordspecialisten

Pr. 1. februar 2024 har jeg ansat Peter Amundsen, tidligere indehaver af virksomheden PIVOT data.

Peter Amundsen har været min faste samarbejdspartner, via PIVOT data, i mange år. Vi har i fællesskab har tilbudt eksperthjælp, programmering og løsninger inden for specielt Microsoft Office.

Peter har stor ekspertise i udvikling af løsninger i Word, Excel, Outlook og Project m.m., specielt med fokus på løsninger hvor flere af produkterne arbejder sammen, eller benytter data i databaser eller infomation fra netværket (AD).

Peter har også erfaring i projektplanlægning og projektledelse. I det hele taget har Peter en stor og bred viden indenfor mange IT-områder grundet sin store erfaring og mangeårige virke indenfor branchen.

Denne deler han også gerne ud af i form af proces orienteret undervisning. Det kan være en gruppe af medarbejdere der kan få et indblik i hvordan Office produkterne kan hjælpe i deres arbejdsprocesser.

Jeg er glad for at kunne byde Peter velkommen som min medarbejder, og glæder mig til at vi fortsat kan servicere kunderne med et bredt udvalg af løsninger og rådgivning.

 

Helle. Ejer af Wordspecialisten

Word Specialisten har et kræsent øje for de grafiske detaljer

Jeg trådte mine “barnesko” som elev i en grafisk virksomhed,  og kombinationen af “det grafiske øje” og mange års erfaring som certificeret Microsoft Office udvikler giver mig de bedste forudsætninger for at omsætte  designmanualer til funktionelle og professionelle IT-løsning, hvor der bliver kælet for de grafiske detaljer.

Hvis du står med en grafisk manual / design guide i hånden og spekulerer på, hvordan du får den omdannet til noget, du kan installere på din PC, så alt kommer til at se præcist ud som i designmanualen – så er det noget som jeg kan hjælpe dig med.

Hos Word Specialisten hænger kvalitet, pålidelighed, ansvarlighed og service sammen, så du kan naturligvis forvente og se frem til et samarbejde på højt niveau på alle disse områder. Jeg sætter en ære i at gøre mine kunder glade og tilfredse og levere løsninger, som udover at være en fryd for øjet bidrager til at tilføre kunderne arbejdsglæde og effektivitet.

Se også Word Specialistens referencer og projektpræsentationer, eller kontakt Word Specialisten, hvis du vil have en uforpligtende snak om den løsning, der er den rette for din virksomhed.

“Jeg har kendt Helle siden 2000, hvor vores veje mødtes i firmaet Grafisoft, hvor vi begge underviste og udviklede i Microsoft Office. Vi fortsatte som kolleger i Grafisoft og Aware flere år herefter, og siden løste Helle opgaver for Radiometer Medical, som jeg var ansat hos, inden jeg blev selvstændig i eget firma, og vi herefter blev samarbejdspartnere i hvert vores firma.

Helle er af en uddøende race, hvor faglig stolthed er i højsædet, og hvor kundens daglige oplevelse af det leverede er den bedste anbefaling. Helle besidder også en høj grad af æstetisk sans, som gør at de løsninger Helle afleverer ofte er “lidt lækre”, som hun selv beskriver det.

Når man lader øjet glide ned over Word Specialistens referenceliste, er det nogle af dansk erhvervslivs “tunge drenge” der er skrevet på denne liste, og det er ikke uden grund. De løsninger, de har modtaget, er ikke kun simple skabeloner til Microsoft Word, men også deciderede løsninger der kan benyttes i alle lande og på alle sprog. En meget stor del af Helles kunder har hun haft fra før år 2000, hvor jeg mødte Helle første gang. Dette viser at den leverede vare er i orden.

En anden vigtig egenskab, som Helle besidder, er erkendelse af hvor langt egne evner rækker. Helle er derfor ikke sen til at inddrage nogle af branchens andre specialister, hvis “den rigtige løsning” rækker uden for Helles kompetenceområde – dette for at kunden får den bedste oplevelse i den daglige brug.

Jeg kan kun anbefale Helle og Word Specialisten. Jeg kender ikke andre, der kan kombinere det æstetiske og det løsningsorienterede på en måde, som Helle kan.”

Peter Amundsen

Tidligere ansat hos Radiometer Medical ApS, nu indehaver af PIVOT Data

Kontakt

Kontakt mig for en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig eller din virksomhed

Word Specialisten v/Helle Nielsen

Himmelev Skovvej 87
4000 Roskilde

Ring: +45 22 22 35 12
Skriv: info@wordspecialisten.dk

kontaktformular på hjemmesiden

9 + 15 =